søndag den 9. november 2008

Tiden flyver afsted om kap med NYC´s stormende puls


Så er det ved at være tid til lidt fortælling her fra det store æble igen, og nej hvor oplevelserne bare vælter ind. Indenfor en lille uge har jeg oplevet Halloween, New York Marathon og præsidentvalg på Times Square.
Aftenen, hvor Obama sejrede over McCain, gik New York helt amok i glæde. Jeg havde egentlig mest lyst til at smide mig på min maddras hjemme i lejligheden, men hmmm det går jo ikke at man på sådan en historisk aften ikke tager sig sammen til at opleve den, når man nu har chancen. Jeg tog ind på Times Square lidt før midnat sammen med et par andre . I metroen var der ikke mange passagere, men da vi nærmede os den store lysende plads, så det pludselig helt anderledes ud. På de store lysskærme tonede billeder og film af Obama frem, og folk råbte og skreg over deres sejrende helt. Så stod man der midt i et historisk øjeblik, et nyt kapitel i USA´s og verdens historie, i en stor flok mennesker, en god blanding af forskellige folkeslag som festede og havde det godt sammen. Det var dejligt at se og gav stof til eftertanke...gad vide om denne verden nu bliver et bedre sted.

1 kommentar:

Vision2020_4 sagde ...

Jeg kigger ned på New York fra ombord en DC-10
der via hvem ved hvor skal dumpe ned på Kennedy
i løbet af cirka no time nu
ifølge kaptajn Clutch og hans crew


Jeg checker ud & ind i en Yellow Cap sedan
der helt automatisk styrer mod Manhattan Island
& er man lidt forfløjen
ser det hele ud som bare en lodret løgn

Jeg hørte en fortolkning af dette C.V. Jørgensen nummer og syntes det er et flot billedsprog. Det var såmænd det hele nu vil jeg checke ud & ind i mit løbetøj.